Byhusbånd i kælder- og stueetage
Byhusbånd
Gudrunsvej 2-10 st., 12-20 st., 22-30 st., 48-56 st. og 58-66 st. Fem af boligerne skal basisrenoveres. Det er Gudrunsvej 2 st.th., 12 st.th., 22 st.th., 48 st.th. og 58 st.th.
I blokkenes nuværende kælder- og stueetage (ovenstående husnumre) kommer der nye boliger med egen indgang. Flere af boligerne vil være i to plan og indrettet som byhuse. Til hver bolig vil der være små, hyggelige terrasser.
Ved at inddrage kælderetagen til boliger skabes der mere liv og tryghed i og omkring blokkene. I byhusbåndet kommer der seks boliger pr. opgang, hvoraf to vil være i to etager.
De nye boligtyper kommer i tre størrelser: Henholdsvis 1-, 2- og 3-værelses, og de etableres i henholdsvis
stue- og kælderetagen i alle opgange på nær Gudrunsvej 2 st.th., 12 st.th., 22 st.th.,
48 st.th. og 58 st.th. (disse boliger basisrenoveres).
Nyistandsatte
Alle de ombyggede boliger kommer til at fremstå nye og moderne med nymalede lofter og vægge, nye trægulve og nyt køkken og bad. Som i alle øvrige boliger kommer der også her nye installationer og ny ventilation.
Midlertidig genhusning med flyttehjælp
Du skal midlertidigt genhuses, hvis du bor i stueetagen på Gudrunsvej 2 st.th., 12 st.th., 22 st.th., 48 st.th. og 58 st.th. Mens du er genhuset, bliver blokken og din bolig basisrenoveret. Du skal forvente at være genhuset op til et år.
Midlertidig genhusning betyder, at du får stillet en midlertidig bolig til rådighed, som du kan bo i, mens din bolig bliver renoveret. Herefter flytter du tilbage til en nyistandsat bolig. Du modtager flyttehjælp begge veje.
Læs mere om midlertidig genhusning
Permanent genhusning
Du skal permanent genhuses, hvis du bor i stueetagen på Gudrunsvej 2-10, 12-20, 22-30, 48-56 eller 58-66.
Permanent genhusning betyder, at din bolig bliver opsagt, og du skal bo et andet sted. Boligforeningen sørger for at tilbyde dig en erstatningsbolig.
Du får betalt flyttehjælp, og du kommer ikke til at sidde med dobbelt husleje.
Læs mere om permanent genhusning
Husleje for de ombyggede boliger i byhusbåndet
For de nye boligtyper betyder det en ændret husleje. Nedenfor kan du se den forventede husleje for de nye boliger, som er beregnet i 2021-priser. Huslejen bliver endelig fastsat, når byggeregnskabet er gjort op.
Huslejen er boligstøtteberettiget, og i forbindelse med nye facader, vinduer og døre forventer vi, at du får en lavere varmeregning.
Det er kun de beboere, der skal midlertidigt genhuses pga. basisrenovering, der automatisk flytter tilbage til deres bolig.