Ombyggede boliger

Ved vedtagelse af helhedsplanen skal flere nuværende boliger omdannes til nye boligtyper, hvilket skal sikre, at boligerne i Gellerupparken i højere grad matcher efterspørgslen på boligmarkedet. 

Opgange der skal ombygges 1.-7. etage
B1 Gudrunsvej nr. 4+8
B2 Gudrunsvej nr. 14+18
B3 Gudrunsvej nr. 24+28
B5 Gudrunsvej nr. 50+54
B6 Gudrunsvej nr. 60+64

Alle stuelejligheder på Gudrunsvej skal ombygges på nær fem lejligheder, der skal basisrenoveres. Det er nr. 2 st.th., 12 st.th., 22 st.th., 48 st.th., 58 st.th.

Fra tre til fire boliger pr. etage.
Ombygningen betyder, at der efter renoveringen er flere mindre og færre store boliger. Der kommer fire boliger på hver etage i stedet for de nuværende tre. I dag er der tre boliger pr. etage: henholdsvis en 1-, 3- og 5-værelses bolig. Efter ombygningen vil der være fire boliger: to 2-, en 3- og en 4-værelses bolig. Blok B6 og B5 bliver renoveret først. Herefter fastlægges sammensætningen af boliger i B1, B2 og B3 i forbindelse med projekteringen af de enkelte blokke.

Nyistandsatte
Alle de ombyggede boliger kommer til at fremstå nye og moderne med nymalede lofter og vægge, nye trægulve og nyt køkken og bad. Som i alle øvrige boliger kommer der også her nye installationer og ny ventilation.


Tilgængelighedsboliger
En af de nye boligtyper er de såkaldte tilgængelighedsboliger. De er indrettet med ekstra god plads og bedre adgangsforhold. Da der i forvejen er elevatorer, vil denne boligtype være yderst velegnet til ældre
beboere og personer med handicap.

Boligerne kommer til at fremstå nye og moderne med nymalede lofter og vægge, flotte nye trægulve og nyt
køkken og bad. Som i alle øvrige boliger kommer der også her nye installationer og ny ventilation.

Tilgængelighedsboligerne samles i én opgang pr. blok. Her kommer i alt syv tilgængelige boliger – en på hver
etage fra 1. til 7.

Permanent genhusning med flyttehjælp
Bor du i en bolig, som skal ombygges, skal du permanent genhuses. Permanent genhusning betyder, at din
bolig bliver opsagt med mindst ni måneders varsel, og du skal bo et andet sted. Boligforeningen sørger for at tilbyde dig en ny bolig som erstatning.

Du får betalt flyttehjælp, og du kommer ikke til at sidde med dobbelt husleje.

Læs mere om permanent genhusning her


Fortrin til ombyggede boliger

Nye boligtyper i de ombyggede opgange på Gudrunsvej. I dag er der tre boliger på hver etage fra 1. til 7. efter ombygningen vil der være fire boliger.

Du har mulighed for at komme først i køen til den ombyggede bolig. Kontakt boligforeningen for yderligere information.

Læs mere om dine muligheder for fortrin til en ombyggede bolig

Folder om fortrin til ombygget bolig