Bygget til fællesskab

Man kan ikke lige se det, når man passerer Generationernes Hus på Aarhus Ø – et klyngebyggeri fordelt på otte huse med forskelligt udtryk og varierende etager. Men bag facaden gemmer sig en vision, som har været under opsejling i flere år, og i september 2020 flytter de første beboere ind i Generationernes Hus.

Som navnet antyder, samler huset beboere på tværs af alder i hhv. ældre-, ungdoms- og familieboliger. Men det rummer også pleje- og handicapboliger, der yderligere øger variationen af beboertyper og endelig en lang række fælles faciliteter for både beboere og offentlighed.

Med fællesskabet som mål

”Det skal være variation i arkitektur, men også i beboere på Aarhus Ø, så vi opnår en bydel med blandet demografi. Derfor er der også både ejerboliger og almene boliger i området,” forklarer stadsarkitekt Stephen Willacy, da vi besøger ham på hans kontor på rådhuset i Aarhus. Gruppen af børnefamilier og samfundets ældste beboere er imidlertid ikke så stærkt repræsenteret, og han forklarer, at det bl.a. var dem, man gerne ville gøre plads til med opførelsen af Generationernes Hus. Byggeriet rummer derfor en daginstitution, og der projekteres også med en folkeskole på Aarhus Ø.

Willacy holder meget af at trave gennem Aarhus’ gader og boulevarder for at blive klogere på byen – og på dens beboere og brugere. Nu er han spændt på at opleve, hvordan livet vil udvikle sig i Generationernes Hus:

”Det bliver en Melting Pot”, fortæller den engelskfødte arkitekt, ”og jeg glæder mig især til at se, hvordan fællesaktiviteterne kommer til at udvikle sig”. Ud over boliger og daginstitution kommer Generationernes Hus også til at omfatte bl.a. værksteder, café, orangeri, konferencesal og fitnesscenter. ”Der er tale om et fællesskabs-tankesæt, som er essentielt i et samfund som vores, der bygger på velfærd, foreningsliv og fællesskaber,” fortsætter han. ”Så det er oplagt, at Generationernes Hus samler flere generationer og beboertyper – for fællesskabets skyld.”

Et fortløbende eksperiment

Generationernes Hus er et ambitiøst og innovativt byggeri på hele 28.000 m², så Willacy understreger, at man må indregne en vis tilpasningstid, når brugere og beboere har indtaget huset. ”Jeg ved, at man har været meget omhyggelig med forberedelsen og programmeringen af huset. Men nu kommer der en fase, hvor man skal lytte til, hvordan folk har det i bygningen,” fastslår han.

I et andet stort, nyt projekt i byen – det kommunale kontorhus Blixens i Gellerup – oplevede han, hvordan nogle brugere var meget begejstrede over den nye visionære bygning, mens det for andre krævede tilvænning. ”Det er human nature, så vi skal være gode til at indsamle og bruge evidensbaserede erfaringer, både når vi bygger og tilpasser byrummet,” forklarer Willacy.

Privatsfære versus offentligt rum

Med sin beliggenhed ved havnefronten og eksperimenterende arkitektur har Aarhus Ø fået stor opmærksomhed, og bydelen har efterhånden fået flere offentlige opholdsplader, hvor både beboere og besøgende kan samles. Fx den flotte promenade, der går hele vejen rundt om Aarhus Ø, og den nyanlagte grønne kile, Ø-Linjen, som forbinder de fire øer, og som daginstitutionen i Generationernes Hus bliver tilknyttet. Endelig er området langs Bassin 7 med Havnebadet blevet et meget populært samlingssted.

På gadeniveau i Generationernes Hus er der også et café- og spiseområde, som vender ud til kanalerne. Her kan folk komme ind fra gaden og være en del af miljøet, og man har været meget bevidst om at skabe en imødekommende og inviterende grænseflade.

”Men huset er også hjem for mange mennesker, så det har samtidig skabt behov for at rette fokus på tærsklen mellem det offentlige, det semi-offentlige og det private rum. Derfor har man haft indretningsarkitekter til at se på disse overgange, for vi er forskellige i forhold til, hvad vi føler os komfortable med,” forklarer han. ”Der skal være mulighed for at kunne gå ind og ud af fællesskaber – og for at trække sig tilbage.”

Flere projekter på vej

Generationernes Hus er ifølge Stephen Willacy et af de første af sin art i verden. Til gengæld bliver det ikke det sidste – heller ikke i Aarhus.

”Jeg ved, at der allerede tales om nye versioner af Generationernes Hus, og jeg oplever stor nysgerrighed og interesse omkring det, når jeg holder præsentationer for udenlandske gæster. Generationernes Hus har potentiale til at blive en eksportvare på velfærdsområdet – især nu, hvor der bliver flere ældre,” forklarer Willacy engageret. ”Jeg oplever, at flere ældre gerne vil blive boende i deres lokalområder, når de sælger parcelhuset. Så kunne nye boformer inspireret af Generationernes Hus være en spændende mulighed – dog i mindre skala og integreret i byudviklingsprojekter forskellige steder i Aarhus,” fortsætter han.

Men det kræver fremsyn og udvikling, og her ser Willacy almensektoren som en vigtig spiller. ”Her går man ofte forrest med innovation, fordi almensektoren ikke på samme måde er markedsdrevet, men fællesskabsorienteret og mere indstillet på at eksperimentere,” vurderer han og peger på sammenhængen med mere generelle strømninger.

”Der er tegn på, at vi bevæger os længere væk fra det individuelle og i stadigt højere grad tilvælger fællesskaber. I Aarhus skal vi derfor tænke på bylivet, før vi tegner bygninger. I Danmark er man født ind i fællesskaber, og som gæst her kan jeg se, hvordan den model fungerer. Og derfor skal vi værne om, at vi kan være sammen,” slutter stadsarkitekten.