Om Østergårdsparken

Om Østergårdsparken

Hvis du er til fællesskab, nabohjælp, sammenhold og liv i gaden, så er Afdeling 25, Østergårdsparken det helt rigtige sted at bo. Østergårdsparken består af 2, 3, 4 og 5 værelseslejligheder, som er i 2 etager med små haver til. Det er tilladt at holde 1 hund eller 2 indekatte i lejlighederne. Afdelingens beboer er primært børnefamilier og så snart foråret banker på døren, kan man høre lyden af legende børn på vejen og legepladsen, voksne som er i gang med oprydning, havearbejde og snakken over plankeværket. Sommeren summer af fællesskab med kaffe, kage og grillaftener ved bænkene på vejen, hvor selv de voksne bliver til legebørn og deltager i vandkampe og boldspil. 

Vi har et festudvalg i Østergårdsparken, som holder gang i fællesskabet i afdelingen med arrangementer som fastelavn, sommerfest, Halloween og julefest. Vi er også en del af en Grundejerforening, som afholder evens og arrangementer for at styrke naboskab og fællesskab i området.

Beboerne i Østergårdsparken deltager også i ”fælles skraldedag” i april måned, hvor fællesskab og sammenhold gør det muligt at få samlet skrald sammen, som ligger og flyder i området.