Beboerrådgivere i Gellerup: De menneskelige brobyggere i det boligsociale arbejde
Siden 1976 har beboerrådgiverne i Gellerup stået på beboernes side. De skaber tillid, tryghed og gør en forskel hver dag.
Altid på beboernes side! Mens mange socialrådgivere oplever at være rene sagsbehandlere, som forvalter de offentlige tilbud, er det noget andet med de tre beboerrådgivere, som er ansat under Den Boligsociale Helhedsplan.
Maryam Fereidanian, Toveshøj, Abelone Asingh, Gellerupparken, og Matilde Rod Andersen, Søvangen, Skovgårdsparken, Holmstrup, Odingården og Thorsbjerg, ser først og fremmest sig selv om advokater for det menneske, som sidder foran dem.
Siden 1976 har der været ansat beboerrådgivere i Gellerup-området, og de har bevaret deres rolle som beboernes hjælper, når ingen andre har tid eller indsigt nok. Her kan du læse om en helt særlig opgave i det boligsociale arbejde.
”Måske har det her menneske for første gang nogensinde tillid til et menneske. Det er så givende at være en del af det møde. Jeg føler, at jeg får en gave med hjem hver eneste dag.”
Sådan lyder det fra Abelone Asingh, som i en lang årrække har været beboerrådgiver i Gellerupparken.
Hun fremhæver den daglige kontakt med det enkelt menneske som en gave, når hun oplever, at tilliden er skabt, og hun kan mærke trygheden på den anden side af bordet.
Beboerrådgiverne fortæller om møder med dybt traumatiserede mennesker, som ofte også har svær PTSD med i bagagen fra krig og ødelæggelse i deres hjemlande.
”Tilliden bliver også skabt ved, at jeg hjælper beboerne med det, de har brug for. De kan mærke, at jeg er med dem i arbejdet på at finde løsninger – også selvom det tager tid. De føler sig ikke alene,” lyder det fra beboerrådgiver i Toveshøj, Maryam Fereidanian.
Beboerrådgiveren er bindeled mellem beboeren, det offentlige og civilsamfundet, når beboerne banker på med alle mulige slags behov – hjælp til at udfylde en ansøgning om en ydelse, forstå et brev fra en myndighed, eller måske at finde frem til det helt rette sociale fællesskab.
”Hos nogle er det tydeligt at mærke, at deres liv har slidt virkelig hårdt på krop og sjæl. Kan de aflastes for nogle af deres trængsler, føles det nærmest som en gave,” siger Abelone Asingh.
”Det tager tid – men man skal altid møde beboerne på deres præmisser. Så kommer tilliden efterhånden,” lyder det fra Jens Høgh, som siden 1992 har været beboerrådgiver i Gellerup-området. Han er netop stoppet og bliver i Søvangen, Skovgårdsparken, Holmstrup, Odingården og Thorsbjerg erstattet af Matilde Rod Andersen.
Hvad hvis I ikke fandtes?
”Så vil der ofte ikke være andre steder at gå hen,” svarer de tre beboerrådgivere. De oplever ind i mellem, at beboere, som er flyttet et nyt sted hen, alligevel tager kontakt. De ved ikke, hvor de ellers skal få hjælp.
Beboerrådgivningen startede i 1976 som en forsøgsordning i Gellerupparken – som det første sted i landet. Brøndby Strand og Taastrupgaard fulgte dog hurtigt efter.
Det skete efter, at Danmark havde fået en ny helhedsorienteret bistandslov, hvor kommunen nu stod for det meste. Men kunne man nu være sikker på at få den rigtige rådgivning, spurgte man sig selv i Gellerupparkens afdelingsbestyrelse. Derfor besluttede man selv at finansiere en beboerrådgiver.
Jens Høgh fortæller om den første beboerrådgiver i Gellerup, Karen Gammelgaard, som var kendt som ”Karen med cyklen”, fordi hun bevægede sig meget rundt og snakkede med beboerne.
Også Toveshøj og Skovgårdsparken fik beboerrådgivere, der på den tid også stod for en del af det projektarbejde, som gennem årene har præget lokalområdet – for eksempel med sprogindsatser og forløb for ungdomsarbejdsløse.
Der blev bygget ungdomsklubber og sat dansk-undervisning i gang for de mange nye beboere, som kom til med et meget lille kendskab til det danske samfund. Afdelingsbestyrelserne sad tungt på det boligsociale arbejde, før man fik egentlige boligsociale helhedsplaner.
Man mærker fagligheden og stoltheden ved at være socialrådgiver. Fagligheden ved at kunne gennemskue juraen og hjælpe den enkelte person med at få, hvad velfærdssamfundet har lovet. Stoltheden ved at kunne gøre en forskel for andre mennesker.
”Jeg oplever en enorm stolthed ved at være socialrådgiver. Og det her er den bedste måde at udfolde den på,” siger Abelone Asingh, mens Maryam Fereidanian fortæller om en oplevelse tidligere i sin faglige karriere, hvor hun som ansat i en mindre kommune føler, at hun blev påtvunget rollen som sagsbehandler.
Modsat sagsbehandlere på for eksempel jobcenteret er beboerrådgiverne på beboernes side og ikke på systemets. Nogle gange er det vigtigt at presse på hos sagsbehandlerne, så der sker noget i en sag, som ellers kan ligge i lang tid.
”Jeg følte, at jeg ikke i samme grad kunne bruge mig selv. Jeg kunne ikke give omsorg. Jeg var en myndighed og skulle udføre opgaverne på helt bestemte måder. Her kan jeg være mere kreativ og yde den nødvendige hjælp i stedet for at gøre borgerne til klienter,” siger hun.
Det er netop essensen af arbejdet som beboerrådgiver, er de tre enige om: Man kan tænke mere kreativt og ud af boksen. Man kan yde den hjælp, beboeren har brug for.
”Jeg er ansat til at yde individuel rådgivning, og det er absolut den fedeste måde at være socialrådgiver på. Det er en enormt spændende opgave at kunne bygge bro mellem den enkelte og systemet,” forklarer Abelone Asingh.
Rollen som brobyggere har ofte stor betydning – både når det handler om at skabe en mere venlig tone fra ”systemets” side – og om at kunne hjælpe beboeren med at forstå, hvad der bliver talt om. Hvad menes der for eksempel, når der bliver talt om en jobplan eller en PPR-undersøgelse?
”Sociale problemer er de samme, uanset om end du kommer fra Danmark, Somalia, Libanon eller et helt andet sted,” siger Jens Høgh.
Beboerrådgiverne nævner skilsmisser, børnebidrag, sygdom og økonomiske vanskeligheder som gennemgående problemer. Det kan være kvinder, som er blevet banket af manden og møder op med blod i ansigtet.
Især kontanthjælpsloftet fra 2016 har betydet, at mange lokale familier kæmper med at kunne opretholde en tålelig tilværelse. Desuden er hjælp med opholdstilladelser i de senere år begyndt at fylde stadig mere.
Ud over at forklare det ofte triste indhold i breve fra det offentlige kan beboerrådgiverne dog også give lidt glæde til folk, som f.eks. ikke har råd til at holde jul eller ferie.
De hjælper blandt andet med at søge julehjælp, skrive fondsansøgninger og til at ansøge om sommerferie fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Her sender de børnefamilier på ferie i Danmark. De kan alle nævne familier, som bliver lykkelige over at kunne komme på ferie, måske for første gang i mange år.