Ny administrationsbygning

I 2019 kunne boligforeningens medarbejdere, aktive i beboerdemokratiet, beboere og andre besøgende tage en helt ny administrationsbygning i brug. Boligforeningens nye hus er en helt central placering på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og den nye Karen Blixens Boulevard, der er rygraden i Gellerups nye vejnet.

Placeringen er blandt andet valgt for bedst muligt at kunne servicere beboerne i boligforeningens godt 5.000 lejemål. Med en central beliggenhed for både vejnet og bustransport – og med tiden letbanens etape to – kan boligforeningens beboere nemt og hurtigt kunne komme til stedet.

Et imødekommende byggeri med karakter
Projektet udmærker sig blandt andet ved at være et meget overbevisende bud på et godt arbejdsmiljø med bl.a. gode dagslysforhold for boligforeningens medarbejdere. De beboere og boligsøgende, der gæster administrationsbygningen, vil møde et velfungerende hus med en imødekommende modtagelse, ligesom kantinen og andre faciliteter kan bruges til funktioner, der understøtter fællesskaberne i afdelingerne.

Med placeringen vil byggeriet også bidrage positivt til de store forandringer i Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj. Den nye bydel vil få et projekt, der afrunder det nye kvarter ved den nordligste del af Karen Blixens Boulevard og Edwin Rahrs Vej. Det er også her, Aarhus Kommune opfører sit nye kontorhus til ca. 1.000 medarbejdere fra bl.a. Teknik og Miljø, ligesom Brabrand Boligforening opfører et nyt kollegie med ca. 350 ungdomsboliger. 

Administrationsbygningen set fra Blixens, Aarhus Kommunes nye kontorbygning

Faktaboks
Totalentreprenør på byggeriet er CC Contractor med en rådgivergruppe bestående af Cubo Arkitekter og Ingeniør-firmaet Viggo Madsen.

Administrationsbygningen kommer til at rumme ekspedition og kontorer for de ansatte i Brabrand Bolig-forenings administration samt lokaler for drifts-personalet i afd. 4, Gellerupparken, og afd. 5, Toveshøj.