BRABRAND SØ

Naturen omkring Brabrand Sø er helt unik. Her er der rigtig dyreliv at gå på opdagelse i og masser af skønne løbe- og cykelruter. Der er også gode forhold til kajak og paddel.

Den vilde natur ved søen
Naturen ved Brabrand Sø er et fredet område. Det betyder, at der ikke må bygges i området, så udsigten til søen fra stien vil forblive, som den er i dag. Hele vejen rundt om Brabrand Sø finder du derfor den smukke vilde natur. Om sommeren står de vilde markblomster smukt.

På udkigsbænken ved Brabrand Kirke har du en smuk udsigt ud over hele Brabrand Sø. Her kan du nyde den skønne natur. Du kan også vælge at gå ned til søområdet, der ligger ved Brabrand Søpark. Her kan du stå på broen, der går helt ud til vandet.


Informationsskilte og stenalderen

Du kan også tage en "videnstur" rund om Brabrand Sø - evt. med børn. Rundt om søen er der informationsskilte. De fortæller dig lidt om dyrelivet ved søen og om hele området, der ligger ved de to søer Brabrand Sø og Årslev Engsø.

Der var også liv her ved søen i stenalderen. Her levede der folk rundt om søen, der brugte den som spisekammer. Der bliver stadig fundet pilespidser og flinteflækker i området.


Kajak på søen

Ud over at gå eller løbe rundt om Brabrand Sø kan søen også nydes fra vandet. Det er muligt at ro på åen helt ind til centrum, som et andet alternativ og en anderledes måde at opleve byen på. Aarhus Roklub har en rostation ved Brabrand Sø, hvor der er mulighed for at gå til roning. 

Du kan se landgangstederne her.