Husets mange faciliteter 

I Generationernes Hus kan man dyrke sine hobbyer – og måske opdage nye. Man kan besøge husets fælles torve, dyrke dine interesser for motorik og sport i husets multisal og fitness. Man kan spise i husets cafe eller selv prøve kræfter med madlavning i det fælles storkøkken eller arbejde med forskellige typer håndværk i husets mange værkstedsfaciliteter. Man kan også gå på opdagelse blandt de udendørs faciliteter og de mange former for vandaktiviteter som kajak, padling eller svømning i det nærliggende havnebad.

 

Generationernes Hus byder blandt andet på:

  • Fitnessrum – hvor man som beboer har mulighed for at træne.
  • Multisal til sport – som man kan booke til badminton eller andre boldspil.
  • Café og storkøkken – det ene sted kan man købe mad, det andet sted kan man hjælpe med at lave den.
  • Orangeri med drivhuse - hvor man kan dyrke egne tomater, krydderurter eller bare drikke sin kaffe.
  • Værksteder til forskellige håndværk – hvor man kan dyrke sin hobby eller måske finde en ny.
  • Fællesvaskeri med hyggestue – i stueetagen er der et stort fællesvaskeri og et opholdsrum, hvor man i hyggelige omgivelser kan vente på dit vasketøj. 
  • Tre gæsteværelser – som beboerne kan booke til overnattende gæster.